Dette kan være lidt af en ond spiral, da frygten for f.eks. at svede eller ryste, netop skaber en angst/frygt reaktion, hvor kroppen gør netop dette, og på den måde, bliver det selvforstærkende.
Social angst, kan fylde rigtig meget, det kan begrænse ens liv og være forhindrende for mange aktiviteter. Kommende arrangementer eller begivenheder, kan komme til at fylde rigtig meget. Mange kan bekymre sig i uger eller ligefrem måneder, hvilket i sig selv vil være en stor belastning og få den sociale angst til at vokse.
Det er vigtigt at få behandlet social angst, for jo mere man holder sig væk og undgår sociale situationer, jo mere vil man blive isoleret og således overgiver man sig til angsten og lader den styre.
Med metakognitiv terapi, kan man lære selv at tage styringen, og ikke lade de angste tanker fylde så meget.
Det er en effektiv metode til alle former for angst, og ikke mindst social angst.
