Når vi oplever farer, sender amygdala signaler til andre områder i hjernen, som sørger for at hele kroppen kommer ”op på dupperne”. Det er et helt system der går i gang, som har til hensigt at hjælpe os med at overleve.
Nogle gange får vi trykket på alarmknappen, helt uden at der er fare på færde, og når man står i en ”ikke-farlig” situation og pludselig oplever kroppen gå i alarmberedskab, så føles det voldsomt ubehageligt, og man oplever en trang til at flygte.
Problemet er bare, at man ikke ved man skal flygte fra. Hvis man f.eks. står i et supermarked, så kan man tro man skal flygte fra supermarkedet, og således kan man bl.a. få opbygget en “specifik angst“.

Og da det er så super ubehagelig en oplevelse, kan man blive så bange for at man får trykket på knappen igen, at man netop kommer til at trykke på knappen, hvilket kaldes angst for angsten.
Ikke mindst derfor, er det ekstremt vigtigt at forstå mekanismen, så man ikke udvikler angst for angsten.