Ofte er sanserne på overarbejde, lyde smelter sammen og der bliver konstant tolket og sorteret i informationer. Angst opstår ofte når det hele bliver for voldsomt og hjernen har fået nok.
Unge med autisme, oplever ofte at få problemer i de sidste år af folkeskolen. Her øges som regel både larm og forventninger. Klassekammeraterne begynder at feste og opføre sig mærkeligt og ”teenage-agtigt”, hvilket kan være svært for et menneske med autisme at finde sig til rette i.
Pludselig er der uskrevne regler og ting ”man gør” og ”ikke gør”, hvilket i høj grad kan sende den unge med autisme på overarbejde. Derudover bliver der pludselig sat flere krav og større forventninger i forhold til lektier, prøver, mv.
Nogle unge med autisme, og specielt piger, er rigtig dygtige til at maskere sig, og påtage sig en rolle. Indeni føler de sig ofte anderledes, men prøver ihærdigt at være med, hvilket er særdeles anstrengende og sender i høj grad hjernen på overarbejde.
Det kan enten være de prøver at “passe ind” og gøre som de andre, eller “gemmer” sig i en specifik rolle eller type, hvor fokus flyttes til tøj, make-up, hårfarve, piercinger eller stort tøj og hættebluser man kan gemme sig væk i. Alt den energi det koster, at forsøge at være i verden eller passe ind, kan ende ud i angst (eller f.eks. depression, spiseforstyrrelse el. selvskade).
Hvis man tænker på hvor meget energi det koster et menneske med autisme at være “ude i verden” blandt andre mennesker, f.eks. i et klasselokale eller til et arrangement, så er der ikke noget at sige til, at kroppen og hjernen nogle gange “slår bremsen i” og dét at skulle ud af døren, kan virke helt uoverskueligt, fordi der venter en lang dag på stærkt overarbejde med alle sanser og antenner i spil.
Måske har der ikke været nok tid til at restituere siden sidste arrangement eller skoledag, eller det kan “blot” virke som en uoverskuelig opgave at skulle afsted. Det afhænger selvfølgelig ofte også af hvem man skal være i selskab med, noget/nogen kræver mere energi end andet.
Derudover, vil et menneske med autisme som sagt ofte tænke tingene igennem i meget detaljeret grad. De foretrækker som regel at være godt forberedt på det der skal ske, derfor kan det for nogen også være en udfordring, at skulle ud af døren, da nogle mennesker med autisme allerede i sit hoved, typisk har gennemgået hvad der skal ske, f.eks. hvornår skal jeg gå, hvad skal jeg huske inden, hvor lang tid tager det, hvad nu hvis toget er forsinket, hvad nu hvis jeg møder nogen jeg kender, hvad nu hvis togkontrolløren er sur, osv. Ofte vil alle tænkelige scenarier blive vendt og drejet, og dét i sig selv kræver meget energi, og allerede inden mennesket med autisme er kommet ud af døren, er hjernen halvvejs udmattet.
Nogle får først stillet diagnosen autisme når angst, problemer med at komme ud af døren eller en anden lidelse viser sig. For mange kan det være en lettelse at få stillet diagnosen autisme, fordi den forståelse den unge/personen pludselig får for sig selv, kan fjerne den kamp der er, hvor man måske prøver at passe ind og forsøger at være ”som de andre”. Dvs. en meget stor byrde/belastning bliver fjernet fra deres skuldre, og de kan begynde at tage mere hensyn og have fokus på egne styrker og svagheder.
Det er også en balance at få stillet en autisme-diagnose, da der kan være en risiko for at “blive sat i en kasse” eller “selv sætte sig i en kasse”, hvor andre eller en selv, tror de kan klare mindre end de reelt kan, og der kommer et overdrevent fokus på begrænsninger og udfordringer, som kommer til at tage alt for meget plads. Omvendt kan et menneske med autisme også møde fordomme og mennesker der ikke forstår.
Man kan sagtens have autisme og lære at være i verden på en mere hensigtsmæssig måde, så man ikke får sendt sig selv på overarbejde. Et menneske med autisme kan også sagtens lære at få kontrol over angsten, og lære at tænke på en anden måde.
Metakognitiv terapi er i mange tilfælde en rigtig god metode til mennesker med autisme, fordi det er en meget konkret tilgang. Det er en måde at være i verden på, det er en måde at lære at tænke på. Det handler ikke så meget om HVAD man tænker, men HVORDAN man tænker.
Når man f.eks. lærer at forstå hvad der sker i hjernen og lærer at skrue ned for en del af detaljetænkningen, f.eks. inden man skal ud af døren, så bliver det pludselig nemmere at håndtere og skrue ned for angstniveauet.
En autistisk og analytisk hjerne vil gerne tænke sig ud af tingene, og det er netop denne overaktivitet i hjernen der skaber problemer.
Når den unge bliver kapret af angsten, vil en naturlig respons være et forsøg på at tænke sig ud af det, og netop denne respons gør kun det hele værre.
.png?withoutEnlargement&resize=29,29)
.png?etag=W%2F%225126-64d7949d%22&sourceContentType=image%2Fpng&ignoreAspectRatio&resize=328%2B328)
.png?etag=W%2F%225126-64d7949d%22&sourceContentType=image%2Fpng&ignoreAspectRatio&resize=246%2B246)